Et liv fyldt af sociale misforståelser og fordomme fredag, 8. apr 2011
Skrevet af ace63 under Dagligdag, Debat, Kvinder, Livsstil, Privatliv, Psykologi, Samfund, Tanker, Tolerance, 29 kommentarer“Ungdommen i dag er meget mere kriminel og begår hårdere kriminalitet end før i tiden”
Har du hørt dette eller lignende påstand før ? Faktisk er der en stor chance for at du selv tænker sådan eller har mistanke om at det forholder sig sådan.
Det er bare ikke sandt… men det kommer jeg tilbage til.
At vi lever i et informations samfund kan næppe komme som en overraskelse for nogen. Spørgsmålet er om vi rent faktisk lever i et særligt oplyst samfund. Vi - her tænker jeg primært på os danskere - bryster os meget gerne af vores viden. Vi er et videns samfund - viden er vores største ressource. Desværre er vi også et folkefærd, der muligvis i egen ukritiske følelse af overlegenhed, tager ting for givet. Vi er simpelthen et folkefærd der, til trods for vores store viden, ved meget lidt.
Jeg lever af at undervise mennesker fra alle mulige baggrunde i, at blive bedre til at forstå deres omverden. Det er simpelthen en nødvendighed i den jobfunktion de skal overtage.
Jeg er igennem tiden blevet rystet over hvor langt deres eget verdensbillede er fra den virkelige verden.
Men hvad er en fordom og hvad er en social misforståelse ?. Egentlig er det det samme - det er de fasttømrede og urokkelige billeder (sandheder) man har af andre mennesker, individuelle, som grupper, på samfundet - ja egentligt af alt mellem himmel og jord. Disse er sjældent baseret på nogen form for logik og endnu sjældnere baseret på nogen form for viden overhovedet. Det er altså bare udsagn, som vi i vores egen verden, både individuelt , som gruppe og som samfund, gør til sandheder.
Dette er et stort problem da den måde vi tænker og reagerer på (sågar lovgiver på ) er stærkt påvirket af disse.
Jeg vil ikke bruge så meget tid lige nu i dette forum på at forklare meget om hvorfor det er som det er. Det ville ende ud i et langt indlæg omkring mediernes, politikernes, logistikkens og historiens indflydelse på vores holdninger (og sikkert også en hel del mere) ..det skal jeg spare dig for. Tilgengæld vil jeg komme med en stribe eksempler og lidt om deres indvirken på vores hverdag. Det kunne jo give stof til eftertanke.
Så hvis du på nuværende tidspunkt er ved at falde lidt hen i toget, over morgenkaffen, på toilettet eller hvor du måtte have fragtet til laptop hen, så bær over med mig og prøv lige at hold ud lidt endnu. Det kunne jo være at du vil blive udfordret lidt på dine holdninger/fordomme ved at læse videre og man er jo aldrig for gammel til at udvikle sig.
Jeg vil nøjes med at komme med 3 meget udbredte fordomme . Jeg kunne med stor sandsynlighed uden større problemer komme med flere hundrede eksempler og så ville hele ideen med dette indlæg falde til jorden - og blive meget langt. 
Fordom nr. 1
Men tilbage til mit udsagn omkring unges kriminalitet fra starten af dette indlæg : “Ungdommen i dag er meget mere kriminel og begår hårdere kriminalitet end før i tiden”.
Dette er en meget udbredt fordom - den er heller ikke sand. Der er lavet en lang række af undersøgelser siden 70′erne er de siger ret entydigt at det modsatte rent faktisk er tilfældet. Man kan dele unge op i 4 grupper (under 18 år). 1. De lovlydige, 2. engangskriminalitet (småting såsom 1 liter mælk i brugsen osv.) , 3. De erfarne (taget mere end en gang) 4. Gengangere (hård og vedvarende kriminalitet)
Realiteten er således i hårde tal :
I 1989 Gruppe 1 : 25,1 % gruppe 2 : 66,2 % gruppe 3 : 6,0 % gruppe 4 : 2,7 %
I 2005 Gruppe 1 : 39,4 % gruppe 2 : 52,2 % gruppe 3 : 6,6 % gruppe 4 : 2,0 %
Med andre ord er der nu langt flere lovlydige unge.
Alligevel indfører vi højere strafferammer for unge og sænker den kriminelle lavalder - ud fra det synspunkt at de unge er mere kriminelle i dag. Det giver stof til eftertanke.
Fordom nummer 2 : Det er (kun) mænd der begår incest.
Igen helt forkert. Undersøgelser viser at omkring 25 % af kendte incest tilfælde er begået af kvinder.
Det er et kæmpe problem, da hele vores holdning til forebyggelse, behandling af ofre som udøvere overordnet er baseret på det “faktum” at det er mænd der begår denne form for overgreb. Derved taber vi en masse ofre og overgrebsudøvere på gulvet. Der bliver simpelthen lukket øjnene for en ikke populær eller rar sandhed.
Netop af denne årsag og fordi kvinder ofte har en mere accepteret fysisk kontakt med deres børn kan tallet for overgreb begået af kvinder rent faktisk være endnu større.
Endnu engang stof til eftertanke - eller ???
Fordom nummer 3 : Mænd kan man ikke stole på (mænd er mere utro end mænd)
Det kan måske ikke virke særligt vigtigt i forhold til de tidligere eksempler. Men alligevel er det vigtigt,for det betyder at det fordrejer debatten og den forståelse vi har af hinanden. Den måde vi vi interagerer på, den måde debatten formes og de de grundlag vi tager kønspolitiske beslutninger på.
Alle undersøgelser tyder på at kvinder er mindst lige så ofte utro som mænd. Måske endda oftere. Så kvinder - der er ikke noget at komme efter her. I er ikke bedre end vi er Grunden til utroskab er tilgengæld forskellig kønnene imellem.
Og så en lille tanke vækker : Undersøgelser viser at 10 % af alle danske børn har en anden far end den de tror de har (ham der går derhjemme eller er registreret som faderen) og faderen tror det er hans biologiske barn. Med andre ord har kvinden i alle disse tilfælde bevidst valgt ikke at informere hverken samleveren eller barnet om sandheden.
Alt i alt kan man sige : Lad være med at sige du ved noget , før du rent faktisk ved noget.
Kæmpen Stephen og andre skæve historier søndag, 7. mar 2010
Skrevet af ace63 under Ace63's Skæve historier, Bloggen, Dagligdag, Tanker, 35 kommentarerEfter en lang pause herinde på bloggen,sidder jeg her en sen aften, ja det er jo egentlig nat. Vi har holdt stor familiefødselsdag for knægten der fyldte 4 år. Alle er gået i seng, stilheden har bredt sig i huset og jeg sidder foran computeren og kigger, som så ofte, på mine basguitarer der hænger på væggen og tænker på hvordan jeg skal komme igang igen her på bloggen. Mine tanker begynder at vandre. Som så ofte før ender de så her, på bloggen, som små anekdoter fra et langt, hurtigt, hårdt men også på mange måder smukt liv.
Så her endnu 2 små skæve….håber i nyder dem
Stephen var irer. Han var en 2.10 høj kæmpe der vejede vel omkring 150 kg. Han var ca 50 år gammel, havde et hoved der var større end en hests. Han lignede en der spiste små børn og rockere til frokost og så lugtede han altid som om at han aldrig skiftede tøj.
Han var også bartender på den Pub jeg arbejdede på i 80′erne.
Stephen var en fyr der meget sjældent fik problemer når vi havde slagsmål på pubben. De fleste gange stillede hans sig bare op og så vanvittig ud, mens han bandede på syngende irsk og så var den sag klaret og var de endelig en der var dum nok til rent faktisk at lægge sig ud med ham, klarede han den stort set altid hurtigt og effektivt med et enkelt slag fra hans hænder, der næsten var på størrelse med mit hoved.
Det vil sige sig lige til den dag hvor han mødte lille Rory. Rory var også irer, dem havde vi mange af på pubben. Han var dybt involveret i IRA og ikke et af guds bedste børn. Samtidig havde han et , selv for en irer, meget voldsomt temperament og så var han ikke meget over 1.70 i højden. En lørdag nat stod disse to overfor hinanden og Stephen gjorde som han plejede i den slags situationer. Dette så dog på ingen måde ud til at skræmme Rory videre, så han for på Stephen, der igen gjorde som ham plejede, slog til.
Desværre for Stephen var lille Rory lynhurtig og dukkede sig for slaget og i samme moment sprang han op og landede en lige højre på Stephens kæbe.
Man kunne øjeblikkelig aflæse overraskelsen og den totale forvirring i Stephens øjne. Dette havde han tydeligvis ikke prøvet mange gange i sit 50 årige liv. Sekundet efter slukkedes lyset i hans øjne og i en slowmotionagtig bevægelse faldt han til gulvet som en kæmpe irsk eg, der i faldet fik revet både pint glas ned og smadret et bord og to stole.
Stephen mødte aldrig på arbejde mere. Ved en tilfældighed mødte jeg ham senere på gaden i København hvor han sad på en bænk med en flaske billig brændevin, mindst 30 kilo lettere og småsnakkende til sig selv. Jeg forsøgte at hilse på ham, men fik kun et helt tomt, intetsigende fjernt blik tilbage.
Utroligt hvor lidt der nogen gange skal til for at forandre en mands liv fuldstændigt.
Så var der også Sally. Sally var en ret flot ung pige, der gjorde hvad hun ville. Dette indebar også en del skiftende partnere som jo ofte også kom fra den omgangskreds jeg færdedes i.
Rygtet sagde at Sally, når hun fik orgasme, ofte gik i en slags spasme, grundet en eller anden udefineret sygdom. Dette tog jeg som en del andre med en gran salt, da det ikke var helt ualmindeligt med underlige, oftest usande, historier i det miljø jeg færdedes i.
Men en tidlig lørdag morgen ringede min telefon og Jesper som var en af mine bekendte var meget fortvivlet og dybt ophidset i den anden ende af røret : “Ace for fanden - du må hjælpe mig..jeg har været sammen med Sally her til morgen. Det var helt vildt, hun gik helt amok - du må komme for fanden, den er helt gal” . Derefter var det fuldstændigt umuligt at få et fornuftigt ord ud af manden der tydeligvis var flippet fuldstændigt ud i den anden ene af røret.
Efter at have overbevist mig selv om at han ikke havde drukket eller røget lidt for meget af den sjove tobak, som han godt kunne gøre til tider og derfor bare tog fis på mig, sagde jeg at jeg ville komme med det samme.
Sally boede ikke så langt væk fra og derfor var jeg derover i løbet af små 10 minutter, hvor en total nøgen, stortudende og fuldstændig konfus Jesper lukkede mig ind.
Inde på sengen i soveværelset lå Sally nøgen, helt blå i hovedet og i en slags krampe. Ved siden af hende lå en stor lyserød dildo og på natbordet stod en halv tom flaske billig rødvin og to glas. Rummet havde en umiskendelig stank af sved og tjald.
Efter at have forvisset mig om at Sally rent faktisk ikke var død, fik jeg hurtigt ringet 112 og i løbet af ganske få minutter var de der. Det viste sig at Sally rent faktisk havde fået et af sine anfald og at hun fik medicin jævnligt imod dem. Så på den måde fik jeg en ellers meget usandsynlig historie bekræftet på nærmeste hold.
Jeg kan stadig huske at en af de ting jeg lagde mærke til da jeg var der var at gardinerne var trukket fra i soveværelset og at lyset tydelig vis havde været tændt og at genboerne ivrigt fulgte med alt hvad der foregik fra den anden side. Har tit undret mig over hvad de har tænkt.
Skulle du have lyst til at læse flere af min skæve historier finder du dem i biblioteket “skæve”.
Om at være væk og det at være kreativ. onsdag, 3. mar 2010
Skrevet af ace63 under Bloggen, Tanker, 46 kommentarerDet er jo en helt vidunderlig gave at være kreativ..desværre tager det også en meget stor del af ens tid, så selvom man gerne vil være allevegne på en gang er dette stort set umuligt.
Dette er desværre i det sidste års tid gået ud over et af mine mest elskede kreative områder : Bloggen.
Håber nu at vende tilbage med både skarpe, forhåbentlige morsomme og tankevækkende indlæg.
En ting skal i vide, dem at jer der stadig kan huske mig - jeg har savnet jer.
Imens jeg forbereder mig mentalt til at komme tilbage med fuld styrke, er i velkommen til at se lidt på hvad jeg, blandt så meget andet, har foretaget mig rent kreativt det sidste års tid
Derfor disse små miniaturer - ønsker man at se dem (og de dem der ikke kom med her) i fuld størrelse - brug linket .
http://www.ratemydrawings.com/user/ace63
Oden om de forsvundne børn. mandag, 8. jun 2009
Skrevet af ace63 under Dagligdag, Debat, Familie, Indvandring, Politik, Samfund, Tanker, Tolerance, 41 kommentarerDer er forsvundet 268 børn siden 2006.
De er ikke set eller hørt fra siden deres forsvinden.
Der er heller ikke rigtigt nogen der har forsøgt at finde dem.
Der er ikke rigtigt nogen der har bekymret sig om dem.
Det er ikke starten på et indlæg fra en eller anden korrupt Mellemamerikansk stat, det er heller ikke starten på en kriminalroman.
Det er faktum i dagens Danmark.
Der er tale om de statsløse børn, dem der kommer her uden forældre, dem ingen bekymrer sig om.
Dem man helst vil lukke øjnene omkring.
Det svarer til 2/3 af alle de børn der kommer til Danmarks asylcentre.
De er helt alene - alligevel er 1/3 af dem allerede forsvundet i den blå luft inden der er gået 24 timer.
Politiet gør intet, de mener ikke de har resourserne.
Faktisk er der ikke rigtigt nogen der gør noget som helst.
Man kan kun gisne, hvis man har nerver til dette, hvad der kan være sket med en ensom 9 årig knægt i løbet af så kort tid.
Jeg har ingen problemer med at forestille mig et utal af ubehageligheder.
Man kan også kun gisne om, hvordan det kan være at myndighederne intet gør.
Men på den anden side - det er jo kun børn og så lang tid de ikke er danske, så er alt vel iorden.
Velkommen til Danmark år 2009
