URBANblog
jump to navigation

Ace63’s 10 alternative bud på at få et godt forhold. fredag, 31. okt 2008

Skrevet af ace63 under Dagligdag, Debat, Kvinder, Tanker, 55 kommentarer

Her er så mit bud på 10 mere eller mindre alternative måder at få et godt forhold på.

Tror jeg med dette indlæg har forspildt enhver chance for at blive brevkasse redaktør på “Alt for damer” eller “Hjemmet”. Det må jeg så leve med.  ;-)

Det står folk helt frit for om de vil bruge dem.

  1. Sig endelig grove ting til din kæreste og lad hende sige grove ting til dig. Gør det tit og gør det ofte.Gør det hver dag og gør det i kærlighed. Har man sagt “lyt dog efter dit fede svin” eller “hold kæft hvor du dog en tåbelig kælling” (variationerne er uendelige) til hinanden flere gange om dagen med et lille ironisk og kærligt smil på læben. Ja så er det svært at sige det samme under et skænderi. Det mister lidt effekten.Gør skænderier noget overflødige og tager trykket af hverdagen.
  2. Sørg for at du er mand nok til at ringe hjem sige til kæresten , når du er med firmaet i København og  er landet på en eller anden obskur stripklub kl 23 om aftenen, “Hej skat, vi sidder på en stripklub, det er for morsomt, der er en kæmpe stor sort dame der danser. Hun er så fed at når hun danser med ryggen til, så forsvinder stangen imellem balderne, ville ønske at du var her, du ville have faldet sammen af grin”
  3. Sørg for at du er kvinde nok til, at når du modtager ovennævnte opkald, at du svarer “Det lyder sørme hyggeligt, jeg ville også ønske jeg var hos dig, vil du ikke lige være sød at stikke en hund ned i trussen på damen for mig”
  4. Gå derefter ind og fortæl dine mandlige kollegaer om din samtale. De har nemlig allesammen ringet hjem og forsikret deres kærester,  at de skam stadig sidder og nyder en stille øl på Jensens Bøfhus og snart er på vej i seng “da det jo bliver en hård dag i morgen”. Ring derefter hjem til kæresten igen og fortæl HENDE, at du har fortalt dine kollegaer om jeres samtale og om hvor glad du er for at i har et så åbent forhold. Plus point på respekt kontoen fra kollegaer - både over for dig, men ikke mindst overfor din kæreste og pluspoint på kontoen derhjemme, fordi hun VED at du  har sørget for at hun scorede pluspoint hos dine kollegaer og for din ærlighed.
  5. Rør ved hinanden så meget i overhovedet kan komme til, rør over det hele, sødt som frækt. Gør det i stuen, gør det køkkenet, ja gør det for pokker også på gaden .Mand - lad nu være med at røre som en dame, vis du er en mand og tag ordentlig fat indimellem. Kvinde - lad ham og vis du kan lide det.
  6. Mand - lad nu den kvindelige del komme i byen med veninderne ind imellem. Lad hende feste igennem, snakke, sladre, grine, danse, ringe fuld hjem kl 06 om morgenen, falde i søvn på toilet gulvet når hun kommer hjem, efter du 3 gange har støttet hende mens hun kastede op i toiletkummen. Sørg for at kom op næste dag og pas børnene og lad være med at brokke dig. Spørg om hun haft en god tur og hun vil elske dig for det.
  7. Kvinde - lad nu for pokker manden tage den fredags øl med gutterne uden han skal have dårlig samvittighed over det - DET vil han elske dig for.
  8. Ros altid din kvinde UANSET hvordan hun ser ud - om morgenen iført snavset morgenkåbe og menstruations bind halvvejs hængende ud over trussekanten - det er lige meget - ros hende, hun fortjener det. Det er hende du deler seng med. Sig altid til din mand han er lækker, uanset om han endnu engang har misforstået begrebet at “tage smart tøj på til festen” og selvom han indimellem klør sig lidt i skridtet på uheldige tidspunkter.
  9. Mand - lyt til din kvinde. Hun snakker meget og du har sikkert hørt det meste mange gange før og er muligvis meget lidt interesseret. Men lyt alligevel. Kvinde - stop snakken indimellem og giv ham lige tid til at se lidt fodbold og lege med Playstation 3. Han bliver i så godt humør af det.
  10. Flirt med hinanden til i er ved at brække jer og lad nu være med at gå i panik hvis der lige er 2 dage uden sex.

God fornøjelse med dem og god kamp derude. :-)

Den gamle dame - endnu en skæv historie tirsdag, 28. okt 2008

Skrevet af ace63 under Ace63's Skæve historier, Kvinder, Tanker, 18 kommentarer

Så er det åbenbart ved at være tid til en af mine skæve historier igen . Det var det egentlig  ikke meningen at denne skulle fortælles, men på opfordring kaster jeg mig da ud i det alligevel.

Håber som altid at i, i det mindste får et lille skævt smil ud af at læse den  ;-)

Det var en sommer for små 10 år siden.

En af disse dejlige lune sommeraftener, hvor verden bare er smukkere og folk venligere.
Jeg havde afleveret mine børn hos deres mor og nød en stille slentre tur igennem Frederiksberg tilbage mod Nørrebro.
Havde haft nogle gode dage med børnene og for en gangs skyld var afleveringen forløbet smertefrit. Så humøret var i top.

På vejen kom jeg forbi en af de små bodegaer der stadig dengang kunne  findes i sidegaderne i det ellers nu så mondæne Frederiksberg.
Ude foran den omtalte bodega, der ihærdigt omend ikke særligt effektfuldt forsøgte at bevare en vis form for klasse, havde man, formodentlig af selv samme årsag stillet 2 enorme lerkrukker. Oprindeligt, forbeholdt nogle enorme planter, men nu var de vist forlængst bukket under for mest trængende gæsters efterladenskaber.

Denne aften var det dog hverken rester af planter, cigaretskod eller urin der var at finde, ihvertilfælde i den ene af lerkrukkerne (om den anden skal jeg ikke kunne udtale mig , stiftede aldrig bekendtskab med den, den aften og har aldrig siden haft fornøjelsen). Derimod sad der en cirka tresårig dame klemt fast nede i den med røven bar.

Hun havde tilsyneladende fået den ide, som så mange andre før hende, at nu var krukken der og hun skulle tisse, så hvorfor ikke ????.

Desværre havde krukken vist sig at være lige et nummer for stor eller omvendt hun et nummer for lille og hun var derfor gledet i og sad nu ubehjælpelig fast.
“For helvedet” tænkte jeg - “hvorfor fanden er det altid mig der oplever den slags ting” - som den opmærksomme læser nok har bemærket, har jeg en evne til at rode mig ud i den slags skæve situationer.
Lynhurtigt tog jeg en cigaret frem og begyndte at tænde den med bøjet hoved imens jeg hurtigt forsøgte at skynde mig forbi.

Forbi kom jeg også og nåede lige at tage den første indånding af cigaretten, løfte hovedet op og i lettelse puste røgen op imod den smukke sommerhimmel, da en sløret men meget skinger stemme bag ved mig råbte : “unge mand, du ser stærk ud, kan du ikke lige hjælpe en lille dame i nød”.
eg kan stadig huske hårene rejse sig fra nakken og hele vejen ned og følelsen af indædt irritation. Et kort splitsekund overvejede jeg bare at ignorere det hele og fortsætte.
Men det ville stemmen bag mig overhovedet ikke høre tale om, så den fortsatte: “Ja dig unge mand, hjælp mig lige”.

Naturligvis vendte jeg mig om og tog et nærmere kig på den lille gamle dame, der sad med bar røv og sprællende ben og råbte af mig og tænkte “nå ja, har sgu da prøvet værre ting i livet end at trække gamle damer op af lerkrukker, bar røv eller ej.”

Så jeg besluttede at hive hende op.

Som sagt så gjort. Og det var faktisk ikke så nemt som det lyder, da damen udover at sidde fast og have røven bar, også var hønefuld og derfor IKKE til nogensom helst hjælp. Men op kom hun og hurtigt, omend IKKE særligt elegant, fik hun da også hevet trusserne op.

Desværre var denne gymnastiske øvelse en kende for svær i hendes tilstand og resulterede i, at hun væltede direkte fremad, derefter nedad og til sidst landede, med hænderne stadig fastlåst til trussekanten oppe ved hoften, på næsen ned i fortovet.
“For helvedet” tænkte jeg atter og hjalp hende på højkant igen.

Nu troede jeg jo at jeg havde gjort en god gerning og derfor fredeligt kunne fortsætte min tur tilbage til Nørrebro. Deri var den gamle dame åbenbart ikke enig, for hun hagede sig fast til min ene arm og med sløret stemme hviskede hun i mit øre noget der mindede om  “kunne du ikke være en skat lige at følge mig hjem, jeg er vist lidt fuld og jeg tror ikke jeg kan klare den alene” , “jeg bor lige ovre på den anden side, det tager kun 2 minutter”.

Jeg forsøgte at forklare hende at det havde jeg simpelthen IKKE tid til, ikke helt i overensstemmelse med sandheden, men det var det bedste jeg lige kunne finde på. Forsøgte såmænd også at gå, men det resulterede bare i at hun hægtede jeg endnu mere fast og jeg kunne godt se at hvis jeg gennemførte den plan, ville jeg have en lille gammel dame slæbende efter mig langs fortovet hele vejen til Nørrebro og udover at det ikke virkede som et særligt behageligt scenarie, var jeg heller ikke sikker på at lokal politiet ude på Nørrebro ville se på det med milde øjne.

Så derfor besluttede jeg mig til at følge hende hjem.

Ganske som hun havde påstået, boede hun rent faktisk lige ovre på den anden side af gaden. Men det forandrede dog ikke det faktum at det tog det meste af en halv time at få hende halvt tumlet halvt skubbet derover og op på 3 sal. Det lykkedes mig rent faktisk også at få fisket hendes nøgler op af hendes lomme og os låst ind i hendes lejlighed.

Husker stadig den søde blomstrede jasminagtige duft i hendes lejlighed og helvedet af porcelænfigurer. gamle sort/hvide fotos af formodentligt forlængst afdøde slægtninge, børn og børnebørn og et stort bornholmerur. Hun havde gjort min egen bedstemor ære med den indretning.
Jeg placerede damen på siden af hendes seng og gjorde mig hastigt klar til at gå, da hun sagde “kan du ikke lige vente 2 minutter, mens jeg går på toilettet, jeg er så bange for at falde - OG så må du også gerne gå”.

Hvorfor jeg også sagde ja til dette kan jeg ikke forklare, men jeg har formodentligt tænkt “hvad pokker, nu er det overstået, lad hende nu tisse og så er det afsted”.

De 2 minutter blev hurtigt til 10 minutter og jeg begyndte at blive lidt urolig. Jeg kunne godt nok høre vand løbe ude på toilettet, men ellers hørte jeg intet. Lige inden jeg besluttede mig til, nu i meget dårligt humør, lige at checke om alt er i orden,kommer damen , med hængebryster, hængehud, åreknuder og MEGET behåret nedre regioner,splitternøgen ud fra toilettet.

Hun duftede nu af bad og parfume og havde et nyt mere muntert udtryk i øjet, mens hun sagde “NU har jeg det MEGET bedre” hvorefter hun væltede sig ned på sengen, lagde hovedet ned i puden og bagpartiet stikkende op i luften og sagde “Tak for hjælpen skat, du MÅ gerne, hvis du skynder dig lidt, kan du nå det før Erling kommer hjem”.

Lige der rejste jeg mig op, gik ud af døren, lukkede den efter mig, styrtede ned af trapperne som jeg aldrig har styrtet før og ude på gaden var det første jeg foretog mig at ryge en smøg, hvorefter jeg tog en Taxi direkte hjem.

Når jeg indimellem tænker tilbage på episoden, kan jeg ikke lade være med at tænke på om damen var faldet i søvn og at Erling senere var kommet hjem og fundet hende i denne charmerende stilling.

I det mindste kan det da så være at HAN har fået lidt ud af det ;-)

Slidt tyndt tirsdag, 28. okt 2008

Skrevet af ace63 under Dagligdag, Tanker, 10 kommentarer

Nogle dage
Føler jeg mig bare slidt tyndt
- Ikke at jeg er ked
eller deprimeret

Bare slidt tyndt

Nogle dage
Føler jeg hele vægten af mit liv
- Ikke at jeg angrer
eller fortryder

Bare slidt tyndt

Nogle dage
Føler jeg at hele livet er spinkelt
- Ikke sådan helt eksisterende
eller virkeligt

Bare slidt tyndt

Nogle dage
Føler jeg vreden ulme i kroppen
- Ikke sådan rigtigt voldsomt
eller ødelæggende

Bare slidt tyndt

Disse dage falder maskerne for alvor.

Ace flasher lidt særheder. søndag, 26. okt 2008

Skrevet af ace63 under Dagligdag, Tanker, 28 kommentarer

På opfordring af Fab kaster jeg mig ud i at beskrive 6 af min særheder. Hvilket jo ikke nødvendigvis er SÅ let, da de jo i min verden er normaliteter.

Rækkefølgen er HELT vilkårlig og jeg er ganske sikker (læs : helt sikker på) at der er MANGE flere særheder som ikke er nævnt.

  1. Sætter mig ofte til at spille bas eller guitar midt om natten. Eller også begynder jeg at tegne eller skrive digte.Om klokken er 02.00 eller 03.23 er ligegyldigt.  Om det er mandag, fredag eller hvilken som helst dag er sådan set også underordnet. Min familie har vænnet sig til det. Tror generelt de synes jeg er lidt underlig. Så i deres øjne er det vist bare normalt.Sover generelt højst 4 – 5 timer i døgnet – ikke fordi jeg har svært ved at sove, elsker bare at være vågen :-) .
  2. Elsker at lave bodypaint. Har gjort det på et væld af mennesker i alle mulige sammenhænge og gør det med største glæde hvis jeg får muligheden. Ved også en hel del om parfumer og make up og har da lagt mangen en makeup på mangen en kvinde igennem tiden. Samt gættet ikke så få parfume mærker. Elsker også at give massage, fodmassage, kropsmassage, kinesisk mund til krop massage (hvordan jeg lærte det – skal jeg nok skrive et indlæg om en dag) - you name it… Lærte jo nok mest disse små finurligheder fordi det var super score tricks – nu kan jeg bare godt lide det
  3. Har altid, når jeg bor alene, gået i byen ALENE. Gider ikke sidde flere timer i forvejen, drikke og være social. Vil meget hellere være min egen herre derude. Sidde og skumle lidt i hjørnet,alle mulige forskellige steder med min øl. Indtil jeg finder noget der passer mit humør den aften (om det så er stedet eller klientellet – nok ofte kvinderne , det er så forskelligt) og SÅ slå mig løs :-) Drikker i øvrigt sjældent andet en dame drinks når jeg er i byen (altså bortset fra øl). Er sgu mere til de søde sager derude.
  4. Skifter meget stil (på nær herhjemme – hvor jeg mest ligner en bonderøv, men det er vel strengt taget også en slags stil – især her i Jylland), har det ene øjeblik hår ned til midten af ryggen - det næste øjeblik karseklippet. Skifter cigaret mærke stort set hver gang jeg køber. Går ligeså gerne i syret flower power tøj og med ringe, armbånd og halskæder, som jeg går med slidte cowboybukser og en Harley Davidson T-shirt . Jakkesæt og slips er også cool.
  5. Og så ovre i den virkelig weird afdeling. Kan oftest lugte hvis en kvinde enten skal til at have, har eller lige har haft menstruation ????. Kan ofte også dufte hvis de er gravide – tit før de selv er klar over det. Har skabt LIDT skæve situationer igennem min tid.
  6. Kan faktisk rigtigt godt lide at gå ud at shoppe med min kæreste. Make up, undertøj, tøj, til hjemmet, børnene det hele. Nyder det virkeligt. Er ikke helt så glad for hvad det indimellem koster – men det er en HELT anden historie. De er dog 2 steder jeg HADER og IKKE vil sætte mine ben – IKEA og BILKA. Hvilket man, hvis man ellers er interesseret, kan læse lidt mere om i indlægget ”Nogle dage er bare eller - en ode til IKEA” .

Det var så 6 ud af rigtig mange særheder.  Kunne også have nævnt at jeg putter mayonnaise på mine leverpostejmadder - men det var sgu FOR underligt.  Ved ikke om det er de bedste, ,min familie har jo nok noget at tilføje, men det var hvad jeg  kunne finde på lige nu.

Sender straks faklen videre til Gijari  Mumsenmille Langtude Apigen Girlnextdoor og osmig.

Reglerne er helt som de plejer -)

Link din tagger
Nævn reglerne på din blog
Fortæl om 6 sære vaner
Tag 6 andre
(det var godt nok mange!!) og læg link på deres respektive blogs…